Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg


SG 100 Marna fremstår nu i særdeles god stand efter omfattende renoveringer både i 2007 og i 2011/2012. Der er investeret små 900.000 kr. finansieret via fonde m.v. Skibet er nu i højeste bevaringsklasse, nemlig som “Historisk Monument”.

At bevare et fiskefartøj, der ikke er i daglig brug, er en stor opgave, som foreningen har påtaget sig. Der skal til stadighed males, kalfatres, skrabes og meget mere. Til gengæld kan medlemmerne høste frugterne af arbejdet i form af forhåbentlig mange sejladser.


Arbejdsholdet er på Marna hver onsdag mellem klokken 09:00 og 12:00. Alle, både medlemmer og andre, er velkomne til at kigge ned ombord. Du vil måske give en hånd med, eller blot kigge på de gamle håndværk.

Har du interesse for gamle skibe, har du i foreningen mulighed for at få nogle hyggelige timer på havnen med ligesindede eller en tur på fjorden med fiskestangen.

Medlemskontingent årligt: 300,- kr.

kontakt-siden kan du melde dig som medlem, sponsor, annoncør eller bare alment interesseret. Her kan du også indbetale dit kontingent.


Trawlkutter SG 100 Marna af Faaborg
Byggeår 1940
Byggested Faaborg Skibs- og Baadebyggeri
Længde 10,59 m
Bredde 3,89 m
Højde 2,11 m
Dybgang 1,81 m
BRT. 12,16 t
Registreringsnummer SG 100