Marnas historie

Da fisker Anders P. Andersen som 23-årig den 4. februar 1940 underskrev kontrakt om bygning af fiskefartøjet Marna med skibsbygmester Carl "Jolle" Andersen, vidste han ikke, at Danmark ville blive besat et par måneder efter. Besættelsen kom dog ikke til at betyde det store for fiskeriet ud over faren for minesprængning og påmalingen af nationalitetsflag. Den kommende fiskeskipper har derfor kunnet se frem til et normalt fiskeri efterhånden som byggeriet skred frem på Jolles værft.

Ifølge byggekontrakten skulle båden leveres færdig på vandet d. 1. juli 1940 og med samme indretning og aptering som et skib, der tidligere var leveret af Carl Jolle til fisker Mads Andersen i Faaborg. Det skulle være en stævnbygget kutter på ca. 14 tons, hvilket var den normale størrelse på en trawler i Faaborg på den tid. Kølen skulle være af bøg. Klædning, spanter, stævne, bjælker, skandæk og lønning af eg. Dæk, ruf, damdæk, indvendige skotter og styrehus af fyr. Ankertøj, sejl, kompas, elektrisk installation m.m. var som vanligt med i kontrakten. Den samlede pris var på 11.500 kr. De første 1.000 kr. skulle erlægges, når kølen var lagt. Derefter skulle der erlægges et tilsvarende beløb, når spanterne var rejst. De resterende penge skulle betales, når båden blev endeligt leveret. Vedrørende køb og installation af motor skete det ved en kontrakt mellem Anders P. Andersen og Grenaa Havns Motorfabrik. Prisen for denne var 7.950 kr., hvoraf 3.500 kr. skulle betales senest 3 måneder efter leveringen. Det resterende beløb skulle afdrages over fire år. Motoren var en 30/35 HK Grenaamotor med vendbar skrue og ét håndhjul, luftstart og luftlampe, cigarettænding og håndlampe. Desuden skulle der leveres to tanke på mindst 312 liter til brændstof samt et lydløst vådspil uden rem.

Finansieringen af Marna skete i hovedsagen ved et løsørepantebrev i Kongeriget Danmarks Fiskeribank. I 1956 blev lånet endeligt betalt tilbage og fiskeskipper Anders P. Andersen havde fod på eget dæk.

Hvad angik tekniske installationer i båden, kom der til at gå mange år, før det blev anset for nødvendigt og/eller økonomisk muligt at modernisere. Helt frem til 1960-61, hvor der blev installeret ekkolod, anvendte de et almindeligt blylod til at lodde dybden med. I løbet af 1960'erne blev der installeret en sender på 1W, som i midten af 1970'erne blev udskiftet med en moderne VHF-radiotelefon. På samme tidspunkt fik de også radar. I den forbindelse blev den nuværende mesan i galvaniseret jernrør opsat for at bære antennerne. Et Deccaanlæg af mærket Shipmate kom til i 1980. Det kostede den dengang nette sum af 21.000 kr.

Fra 1940'erne og frem til i dag har antallet af trawlere været nogenlunde konstant i Faaborg. Den eneste forskel er, at bådene er blevet større og forsynet med bedre tekniske installationer. I 1950'erne fiskede ca. halvdelen af trawlerne i de lokale farvande. De resterende fiskede over hele landet, hvor der var muligheder, alt efter sæsonen. Marna har altid fisket lokalt mellem Faaborg, Ærø, Als og Helnæs. Hvis der var godt fiskeri i farvandet mellem Fyn og Langeland, der altid er blevet kaldt Ferskvandet, kunne man også tage der til. Kun en enkelt gang vovede fiskeskipper Anders P. Andersen sig til Esbjerg, dog uden det store held, så den tanke blev hurtigt forladt. Marnas fiskeri har, som det er tilfældet for de andre trawlere, naturligt nok været bestemt af sæsonen. Torskefiskeriet startede om efteråret i december måned og kørte frem til omkring april. I juni måned fik båden altid en overhaling på land. Derefter kom fiskeriet efter fladfisk fra juni til oktober. Frem til 1969 trak de ofte sild i april. Det foregik ved at de trak to både sammen. Den anden båd var altid Elvira SG167, hvor Anders Andersens far var fiskeskipper.

Frem til 1959, hvor sønnen Mogens Andersen var blevet gammel nok til at fiske med, var der altid en mand om bord. Han fik normalt, hvad der svarede til 20-25 % af fangsten. Siden 1959 fiskede Mogens Andersen med sin far. Ved faderens død i december 1988 overtog han båden efter moderen og fortsatte med at fiske med den frem til 1994.

For at få et skib registreret, har det siden 1892 været nødvendigt med et bilbrev, som er en bygningsattest udført på en af justitsministeriet godkendt formular: Den skal udfyldes af bygmesteren på tro og love, og angive af hvem, hvor og for hvem skibet er blevet bygget. Desuden skal skibets art, dimension, drægtighed og lignende fremgå.

Det gamle skib, der endnu i 1994 fremstod i næsten samme skikkelse, som da det blev bygget hos Carl Jolle, blev af mange bl.a. Skibsbevaringsfonden fundet bevaringsværdig som et godt og velbevaret eksempel på en mindre trawler. Da fisker Mogens Andersen ønskede sig en større båd med flere hestekræfter, fik han tilsagn om en ophugningsstøtte på 204.000 kr. for at skrotte sin gamle båd. Imidlertid øjnede de, der var interesserede i skibets bevaring en mulighed, idet skibe, der kunne anvendes til museumsformål, kunne få halvophugningsstøtte. Der blev derfor dannet en forening med det formål at bevare Marna i den forvisning, at man "kun" skulle skaffe 102.000 kr. for at holde fisker Mogens Andersen skadesløs. Men nej, Marna blev fundet for let i EU-bureaukratiet. Med sine kun 12, tons overholdt den ikke minimumsgrænsen på 25 tons. Både den daværende kulturminister Jytte Hilden og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen blev kontaktet. De kunne begge se det uhensigtsmæssige i, at noget unikt skulle gå til grunde i stedet for at blive bevaret for eftertiden. Sidstnævnte rettede desangående en henvendelse til EU-Kommissionen, men måtte medgive, at den noget træge sagsbehandling i Bruxelles næppe ville nå at få nogen betydning for Marna. Men heldigvis trådte Skibsbevaringsfonden til i sidste øjeblik med støtte dels i form af kontanter dels i form af pant i båden. Dermed lykkedes det foreningen at erhverve trawleren og redde den fra ophugning. Hvad angår den fremtidige anvendelse, er det hensigten, at den skal sejle så meget som muligt med foreningens medlemmer og indgå som et eksempel i Faaborg Havn, hvor der for øjeblikket arbejdes med tankerne om etablering af en egentlig kaj og et arbejdsområde for bevaringsværdige fartøjer.

Trawlerfiskeriet fra Faaborg

Trawlerne i Faaborg har gennem årene været delt i to grupper alt efter fiskepladserne. Af de ca. 8 trawlere, der var i Faaborg i 1950'erne fiskede halvdelen, som det var tilfældet med Marna i de lokale farvande. Den resterende halvdel, som vi kan lade være repræsenteret ved Carl Jolle, SG 17, fiskede lokalt efter torsk i vintermånederne. I den øvrige del af året tog man til de pladser, hvor der var gode muligheder for fiskeri. Fra begyndelsen af 1950'erne og helt frem til 1972, hvor Carl Jolle blev solgt til Bagenkop, gik årets forskellige fiskerier på følgende måde. Omkring påske, når det lokale torskefiskeri ophørte, gik man gennem Kielerkanalen til Esbjerg, hvor der i ca. 2 måneder blev fisket efter tunger og rødspætter. Herefter gik turen til Frederikshavn eventuelt med stop i Hvide Sande for at fiske hummere i en måned. En efterfølgende pause i fiskeriet på en måned blev udnyttet til en kølhaling i Faaborg. Derefter igen til Frederikshavn til et tre ugers hummerfiskeri. Årets gang sluttede med et ophold i Gilleleje fra september til november, hvor der ligesom fra Frederikshavn blev fisket efter hummer.

Under de lange sommerophold i Frederikshavn, var det almindeligt, at kone og børn kom op i løbet af skolernes sommerferie, for at få "lidt almindeligt familieliv". Karl "Rok" Olsen, der var skipper på båden, beretter, at der var mange fiskere fra de sydfynske havne, til tider var det næsten umuligt at få en plads, men det var flinke folk alle sammen. Når jeg skulle bestille et nyt trawl hos vodbinderen, spurgte jeg, hvor meget det ville koste. Det eneste, vodbinderen svarede var - se så at komme ud at fiske, så laver jeg garnet! Der blev aldrig talt om prisen. Karl "Rok" var så tilfreds med forholdene, at han en overgang overvejede at flytte derop, men da fiskeriet begyndte at blive dårligere, blev han boende i Faaborg.

Marna i sin nuværende form

Marna

Traditionen for de to former for trawlfiskeri er fortsat frem til i dag, hvor der stadig er 7 trawlere i Faaborg. De to af dem fisker lokalt og de resterende fisker fra forskellige pladser som f.eks. Frederikshavn og Bornholm.

Antallet af trawlfiskere i Faaborg har været næsten konstant i hele perioden bortset fra en lille opblomstring i slutningen af 1950'erne og 60'erne. Tendensen er, som det er tilfældet i resten af landet, gået mod lidt større fartøjer, så de fleste nu er på 18-19 tons. Denne stabilitet er sikkert sket på bekostning af de mindre pladser i området, hvor faldet har været drastisk. I 1950'erne var der således 7-8 trawlere i Dyreborg. I dag er der kun to, og en bundgarnsfisker.

Antal kilo Kr.
Måned Ising Skrubbe Rødspætte Torsk Indtægt Udgift
Januar 173 305 187 3635 3387,57 541,25
Februar 87 530 58 3040 2244,25 657,21
Marts 58 389 19 2796 1835,11 541,03
April 29 78 0 324 408,15 253,25
Maj 64 367 338 27 1162,24 853,95
Juni 202 728 687 1783 2859,16 556,21
Juli 0 723 1055 1435 3153,05 716,59
August 70 1292 625 0 2555,69 565,08
September 61 489 278 453 1327,91 524,75
Oktober 28 288 132 944 1385,73 529,81
November 73 41 550 1458 1079,20 567,35
December 51 43 572 1767 1917,93 1021,30
Tabel over Marnas fangster i 1957

Ud fra et bevaret årsregnskab fra Marnas fiskeri i året 1957, er det muligt meget nøje at følge årscyklen i fiskeriet. Da der samtidig er gjort rede for auktionspriserne for de enkelte fiskearter, samt for udgifterne til båden pr. måned, er det muligt at få en oversigt over indtjeningen.

Godt nok viser tallene, at fiskeriet efter henholdsvis fladfisk og torsk var bestemt af årstiden. Men på grund af fiskens vandringer, kunne der fra år til år være store udsving, som da skipperen på Marna sikkert løftede på kasketten for at klø sig i nakken, da han den 28. juni i 1957 landede ikke mindre end 922 kg torsk i en periode hvor der principielt ikke skulle være torsk i området. Det samme uforklarlige kan forekomme i dag. 1. august 1996 oplevede man i Faaborg et sandt torskeeventyr, der tiltrak sig trawlere fra alle de fynske havne. Men glæden var kort. Samme år i december var det at fange en torsk som at finde en nål i en høstak.